You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
WindowMaster – Præsentation af H1 2024
Den 16. august 2024 forventer WindowMaster at aflægge regnskab for første halvår af 2024. Samme dag kl. 13:30 vil der være mulighed for at møde selskabets ledelse, der blandt andet vil dykke ned i resultaterne, markedsudviklingen, selskabets ordresituation samt forventningerne til resten 2024. Præsentationen vil blive efterfulgt af en Q&A session.
Forud for halvårsresultaterne har selskabet to gange opjusteret dette års forventninger samt løftet sløret for en rekordhøj ordreindgang samt omsætning til og med maj. Målt på 12 måneders basis til og med maj var væksten i ordreindgangen på 19% YoY og omsætningsvæksten på 23% YoY.
Selskabet forventer nu for hele 2024 en omsætning på mellem DKK 265-275 mio. (DKK 255-265 mio. før seneste opjustering) svarende til en vækst på 11-16%. Resultatmæssigt forventes EBITDA at lande på DKK 28-33 mio. (DKK 25-29 mio. før seneste opjustering).
WindowMaster er et dansk clean-tech selskab, der er førende inden for naturlig ventilation til byggerier, der sikrer et godt indeklima i bygninger og samtidig nedbringer CO2-udledningen. WindowMaster blev startet tilbage i 1990, og selskabet har i dag en global forsyningskæde og produktion i Tyskland samt salgsselskaber i Danmark, Tyskland, Norge, Schweiz, Irland, England og USA.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra WindowMaster for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Michael Friis 09.12 20. juni 2024.