Bavarian Nordic indgår licens- og produktionsaftale omkring mpox-vaccine med Serum Institute of India
- En teknologioverførsel for MVA-BN® bidrager til at øge den globale produktionskapacitet for mpox-vaccinen samt til yderligere at øge adgangen til vaccinen for udsatte befolkningsgrupper.
- Serum Institute of India opnår licens til MVA-BN for det indiske marked.
KØBENHAVN, Danmark, 16. december 2024 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet har indgået en licens- og produktionsaftale omkring MVA-BN® mpox-vaccinen med Serum Institute of India Pvt. Ltd. (“SII”). I henhold til aftalen vil parterne arbejde sammen om at overføre den nuværende produktionsproces for MVA-BN til SII med henblik på at muliggøre forsyning til det indiske marked, som SII har fået salgs- og distributionsrettigheder til. Desuden muliggør aftalen at SII, når de relevante regulatoriske godkendelser er modtaget, kan fungere som kontraktproducent for Bavarian Nordic, hvilket vil øge produktionskapaciteten med henblik på at sikre global adgang til vaccinen, også under mpox-udbrud.
Licensaftalen er baseret på deling af overskud og er uden nogen former for forud- eller milepælsbetalinger. SII vil være ansvarlig for at søge og opretholde regulatorisk godkendelse i Indien. Parterne vil dække deres egne omkostninger i forbindelse med teknologioverførslen.
Bavarian Nordic fortsætter med at afsøge yderligere muligheder for at etablere partnerskaber, inklusive med afrikanske producenter, med henblik på at sikre lige adgang til MVA-BN.
Adar Poonawalla, CEO, Serum Institute of India, udtaler, “Vores mission har altid været at levere vacciner af høj kvalitet til overkommelige priser på verdensplan. Det nylige mpox-udbrud understreger det kritiske behov for en hurtig og koordineret respons. Samarbejdet med Bavarian Nordic om MVA-BN mpox-vaccinen afspejler vores fælles forpligtelse til at beskytte millioner af mennesker i fare. Ved at udnytte vores produktionsstyrke og evne til hurtigt at reagere, sigter vi mod at forbedre beredskabet samt at udvide adgangen til livreddende vacciner, beskytte udsatte befolkninger og lette den globale byrde af mpox.”
Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler: “Vi er begejstrede for at indgå denne første licens- og produktionsaftale for MVA-BN som mpox-vaccine. Aftalen udgør et væsentligt fremskridt i vores bestræbelser på at udvide adgangen til vaccinen for alle befolkningsgrupper. Selv om der for øjeblikket ikke er mangel på kapacitet, er en opskalering af den globale produktionsevne et vigtigt skridt mod at sikre en fortsat lige adgang til vaccinen for alle lande, og vi er glade for at etablere dette samarbejde med SII, der er verdens største vaccineproducent målt på volumen. Vi fortsætter med at arbejde med partnere globalt for at udforske yderligere muligheder for lokal produktion til at sikre forsyningen af vacciner yderligere.”
Om Serum Institute of India
Serum Institute of India Pvt. Ltd, er en global leder inden for vaccinefremstilling, dedikeret til at levere vacciner til overkommelige priser på verdensplan. SII er til stede i mere end 170 lande, herunder USA, Storbritannien og Europa, og udmærker sig ved at være verdens største vaccineproducent. SII's multifunktionelle produktion og et af de største anlæg i Manjri, Pune, med en årlig kapacitet på 4 milliarder doser, har reddet over 30 millioner liv gennem årene. For mere information, besøg www.seruminstitute.com.
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et globalt vaccineselskab med en mission om at forbedre sundheden og redde liv gennem innovative vacciner. Vi er en foretrukken leverandør af mpox- og koppevacciner til regeringer med hensyn til at forbedre det offentlige sundhedsberedskab og har en førende produktportefølje af rejsevacciner. For mere information, besøg www.bavarian-nordic.com.
Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.
Kontakt investorer:
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, rss@bavarian-nordic.com, Tlf. +45 61 77 47 43
Kontakt presse:
Nicole Seroff, Vice President Corporate Communications, nise@bavarian-nordic.com, Tlf. + 45 53 88 06 03
Denne meddelelse er oversat fra den originale engelske version. I tvivlstilfælde er det den originale engelske version, der er gældende.
Vedhæftet fil