You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
FirstFarms - Præsentation af årsregnskabet 2021
Af HC Andersen Capital
FirstFarms ventes at offentliggøre årsregnskab for 2021 – onsdag d. 23. marts 2022.
Det har været et 2021 præget af faldende priser på grisekød, imens priserne på landbrugsafgrøder har været stigende, så en noget blandet udvikling, der tydeligt illustrerer fordelen ved at have flere forretningsben som i FirstFarms tilfælde.
Den aktuelle guidance for 2021 lyder på EBITDA i intervallet DKK 100-120 mio. imens EBIT ventes at lande indenfor spændet på DKK 50-70 mio. Der er således udsigt til det bedste regnskab i selskabets historie, såfremt disse forventninger indfries. Til sammenligning lå EBITDA og EBIT på henholdsvis DKK 100,2 mio. og 54,2 mio. i 2020.
Du har muligheden for at høre ledelsens udlægning af året – fredag d. 25. marts kl. 10.00 når vi har CEO, Anders Nørgaard og CFO, Michael Hyldgaard igennem til en præsentation. Her er der også mulighed for at stille spørgsmål og høre om forventningerne til 2022.
*HC Andersen Capital modtager betaling fra FirstFarms for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.