You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
H+H International – Præsentation af årsrapporten 2021
H+H International ventes at offentliggøre sit årsregnskab for 2021 – torsdag d. 3. marts 2022.
Umiddelbart tyder alt på at selskabet har klaret sig godt igennem 2021 – i hvert fald var de 9 første måneder af året de bedste i selskabets historie målt på både omsætning og indtjening (EBIT). Det bliver derfor spændende at se om det momentum er fortsat i den sidste del af 2021.
Udover de foreløbigt positive resultater har H+H også opkøbt 2 fabrikker i Tyskland i 2021, som vil indgå i en større plan for opgradering af de tyske produktionsfaciliteter i 2022, og samtidig skal øge selskabets markedsandel syd for grænsen.
Du kan høre mere om hvordan det gik i 2021, og hvad vi skal holde øje med i 2022 når vi fredag d. 4. marts kl. 12.00 indbyder til event med ledelsen i H+H. Her vil CEO Michael Troensegaard Andersen og CFO Peter Klovgaard-Jørgensen præsentere tallene og svare på spørgsmål.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra H+H International for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.