You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
RTX - Præsentation af årsregnskabet 2022/23
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
RTX offentliggør efter planen sit årsregnskab for 2022/23 – torsdag d. 30. november 2023.
Ugen efter - mandag d. 4. december kl. 14.00 – har vi fornøjelsen af at indbyde til en gennemgang af regnskabet. Med fra RTX til at præsentere regnskabet og svare på spørgsmål fra tilhørerne har vi CEO Peter Røpke og CFO Mille Tram Lux.
RTXs guidance for 2022/23 lyder på en omsætning i intervallet DKK 700-760 mio., EBITDA i niveauet DKK 85-105 mio. og EBIT i niveauet DKK 45-65 mio. RTX har tidligere kommunikeret at omsætningen i 4. kvartal 2022/23 ventes at være højere end omsætningen i 3. kvartal 2022/23. Implicit vil omsætning og EBITDA i 4. kvartal 2022/23 skulle ligge på henholdsvis DKK 142,6-202,6 mio. og DKK 20,9-40,9 mio.
Konsensus lyder ifølge Refinitiv med estimater fra én analytiker på en omsætning i 2022/23 og 2023/24 på henholdsvis DKK 741 mio. og DKK 769 mio. EBITDA ventes i de samme år at lande på henholdsvis DKK 91 mio. og DKK 111 mio. På EBIT lyder tallene på DKK 51 mio. og DKK 68 mio.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra RTX for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 15.52 d. 9/11-2023.