Dagens aktienyheder 14/03: Impero, WindowMaster, Roblon og Vestjysk Bank
Dagens aktienyheder 14/03: Impero, WindowMaster, Roblon og Vestjysk Bank
Impero offentliggjorde i går resultaterne for 2024, samt forventninger til 2025. I et kort interview med CEO dykkede vi ned bagved hvad der drev en vækst på 28%, samt hvad der forventes af 2025: https://www.inderes.dk/videos/impero-2024-results-interview-with-ceo-rikke-stampe-skov. Senere i dag kl. 11.00 dykker vi dybere ned i resultaterne i et event, hvor du også kan stille spørgsmål: https://www.inderes.dk/videos/impero-praesentation-af-arsrapport-2024
WindowMaster annoncerede i går eftermiddags, at selskabet har vundet en ny kontrakt til en kunde i Canada, der opfører en ny videnskabsbygning designet til at understøtte og forbedre medicinsk uddannelse og sundhedsplejen. Projektet forventes færdigt i efteråret 2025. Læs mere her: https://www.inderes.dk/releases/windowmaster-international-as-wins-new-contract-for-canadian-medical-science-building
Roblon var i går ude med regnskab for 1. kvartal 2024/25, der ifølge meddelelsen lever op til Roblons egne forventninger til kvartalet. Ordretilgangen, og dermed også ordrebeholdningen forbedres pænt. Samtidig fastholdes de tidligere udmeldte forventninger til helåret 2024/25. Læs hele vores kommentar her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/roblon-regnskab-for-1-kvartal-202425-som-ventet
Vestjysk Bank meddeler her til morgen at bestyrelsen har ansat en ny bankdirektør. Valget er faldet på Nana Lottrup Nørgaard der senest kommer fra Spar Nord, og tidligere har været ansat i Nordea og Deloitte. Nana Lottrup Nørgaard har i sine tidligere ansættelser haft fokus på bl.a. kredit- og risikostyring, og vil sammen med administrerende bankdirektør Peter Hupfeld udgøre direktionen i Vestjysk Bank.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.
/Rasmus Køjborg kl. 09:05 d. 14/03-2025
