Dagens aktienyheder 25/09: Scandinavian Medical Solutions og Gabriel
Dagens aktienyheder 25/09: Scandinavian Medical Solutions og Gabriel
Scandinavian Medical Solutions annoncerede i går et større salg af en MRI-scanner, der har en værdi i intervallet DKK 3,5 mio. til under DKK 5,0 mio. jf. selskabets informations- og kommunikationspolitik. Det fremgår i investornyheden, at salget er realiseret med væsentlig støtte fra selskabets amerikanske datterselskab. Scandinavian Medical Solutions har nu annonceret aftaler og ordrer til markedet for DKK 83,0-133,0 mio. indtil videre i indeværende regnskabsår 2023/2024 (afslutter 30. september 2024). Dette svarer til mellem ca. 23-24% vækst målt på intervallerne angivet i meddelelserne sammenlignet med 2022/2023. Vi kender dog ikke omfanget af de ikke-annoncerede ordrer. Læs mere her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/scandinavian-medical-solutions-annoncerer-nyt-storre-salg-med-vaesentlig-stotte-fra-amerikansk-datterselskab
Gabriel meddelte i går at selskabets mangeårige bestyrelsesformand Jørgen Kjær Jacobsen, der fylder 72 år her i september, ikke søger genvalg på den ordinære generalforsamling til december i år. Jørgen Kjær Jacobsen har været tilknyttet Gabriel i 41 år, og blev oprindelig ansat i selskabet i 1983 som salgsdirektør. I 1985 overtog han posten som administrerende direktør, som han bestred frem til 2010, hvor han blev indvalgt i bestyrelsen og udpeget som bestyrelsesformand.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 25/09-2024 kl. 08:52