SKAKO: Vinder største ordre i selskabets historie
SKAKO meddelte her hen over weekenden at SKAKO Vibration har vundet en ordre på at levere fire linjer med rensningsudstyr til to fosfatmine anlæg i Marokko til en værdi på mere end DKK 150 mio.
Det er ingeniørvirksomheden JESA der forestår arbejdet med at udbygge de to miner som ejes af Office Cherifien des Phosphates (OCP), der er en af verdens største producenter af fosfat. SKAKO har tidligere arbejdet sammen med både JESA og OCP.
Den samlede ordreværdi lyder som nævnt på mere end DKK 150 mio., og repræsenterer dermed også den største ordre SKAKO har vundet i selskabets historie. Til sammenligning realiserede SKAKO Vibration en omsætning i hele 2023 på ca. DKK 248 mio. Projektet vil blive leveret over de kommende to år med begrænset indvirkning på 2024, hvorfor guidance for 2024 også er uændret.
De sidste formelle underskrifter ventes sat i slutningen af august eller starten af september i år.
SKAKO rapporterer efter planen regnskab for 1. halvår 2024 – onsdag d. 21. august. Samme uge – fredag d. 23. august kl. 11.00 afholder vi event med ledelsen i SKAKO hvor også forventer at komme ind på ovennævnte ordre. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/skako-presentation-of-h1-2024
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra SKAKO for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.10 d. 05/08-2024.
SKAKO
SKAKO operates in the industrial sector. The company's business focus is to offer machines and vibration equipment to the heavier industrial sector. Examples of products and services that the company delivers include vibration machines for feeding and concrete solutions. SKAKO operates worldwide. The company was founded in 1963 and is headquartered in Fåborg.
Read more on company page