Dagens aktienyheder 04/02: Vestjysk Bank, Agillic, Gabriel og Inderes

Dagens aktienyheder 04/02: Vestjysk Bank, Agillic, Gabriel og Inderes
Vestjysk Bank ventes senere i dag at offentliggøre sit årsregnskab for 2024. Seneste guidance fra banken lyder på et resultat før skat i 2024 i intervallet DKK 1.000-1.200 mio., sammenholdt med det realiserede resultat før skat i 2023 på DKK 1.378 mio., og et resultat før skat i årets første 9 måneder af 2024 på DKK 938 mio. Vestjysk Bank udsendte i midten af januar sine forventninger til 2025, hvor banken venter et resultat efter skat på DKK 600-800 mio. Det adskiller sig dermed fra tidligere år, hvor Vestjysk Bank har guidet på et resultat før skat, men altså nu guider på resultat efter skat. Senere i denne uge – torsdag d. 6. februar kl. 14.30 – afholder vi event med banken. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/vestjysk-bank-praesentation-af-arsregnskabet-for-2024
Agillic udsendte i går en investor nyhed, hvor de kunne meddele at Scleroseforeningen har valgt deres platform for servicere deres mere end Scleroseforeningen 100.000 medlemmer.
Gabriel præsenterer sit Q1 2024/25-regnskab torsdag den 6. februar, hvor vi forventer en mindre toplinjevækst år-over-år. Et stabilt til let forbedret marked med lavere renter og inflation kan understøtte en positiv udvikling i koncernen, trods de fortsatte udfordringer med udskillelsen af FurnMaster.
Læs hele kommentaren her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/gabriel-holding-q124-25-preview-carve-out-uncertainty-raises-near-term-risk
Inderes har her til morgen aflagt 2024 regnskab. Omsætningen er vokset med 7,1% og marginen (EBITA) er forbedret til 11,6% fra 10,6%. Cash flow efter investeringer viser dog en markant forbedring med 106% til EUR 2,8 mio. Selskabet foreslår desuden at øge deres dividender til EUR 0,87 (0,85). For næste år guider selskabet om en omsætning der skal ligge højere end indeværende år, og margin der skal forbedres. Modsat sidste år, ser de nu positiv markedsvækst i deres kernemarkeder. Vi afholder i morgen et event med CEO Mikael Rautanen. https://www.inderes.dk/videos/inderes-presentation-of-q4-2024
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. Inderes og HC Andersen Capital er strategiske partnere, og Inderes ejer 20% af HC Andersen Capital. En række medarbejdere i HC Andersen Capital ejer aktier i Inderes. HC Andersen Capital modtager betaling fra Gabriel for en research aftale.
/Jesper Thomsen kl. 09:08 d. 04/02-2025